Fine statistikker forud for AaB-kampen

 

På søndag kl. 14.00 spiller vi på Aalborg Portland Park, hvor vi skal forsøge at forlænge den gode stime, der nu tæller tre 3F Superligasejre på stribe.
Det bliver imidlertid ikke en let opgave, da de bolchestribede fra Aalborg har tabt deres seneste to kampe i 3F Superligaen og derfor må være sultne efter en sejr.

Her er et indblik i, hvad statistikkerne ellers siger forud for søndagens opgør.

Vidste du, at:

– Randers FC har vundet vores sidste to udekampe mod AaB i ligaen.

– AaB har tabt deres sidste to Superligakampe og vil forsøge at undgå tre nederlag i træk.

– AaB har scoret i deres sidste 10 hjemmekampe i 3F Superligaen.

– Frederik Lauenborg har lagt op til to mål på udebane – flere end nogen anden spiller fra Randers FC

– Randers FC har vundet vores sidste tre kampe i Superligaen.

– Der er blevet fundet en vinder i de sidste otte Superligaopgør mellem AaB og Randers FC på AaBs hjemmebane

Vi håber på at bidrage til statistikkerne med endnu i sejr.

Der er kampstart på Aalborg Portland Park kl. 14.00.

Har du ikke mulighed for at tage turen til Aalborg, kan du se kampen på Eurosport 2.

Skrevet af: Helena Lillelund
Foto: Lars Ronbog, Getty Images