Esports-holdet er i Playoffs

Randers FC’s esportshold sluttede på tredjepladsen i eSuperligaen og er dermed klar til Playoffs mandag den 17. december i Forum.

Efter en svingende start har den tidligere FIFA-verdensmester Mohamad “Bacha” Al-Bacha og Hassan “Hassanplayer” Al-Saraf vist høj klasse i deres kampe i eSuperligaen, der blev skudt i gang tidligere på efteråret.

Hver uge har de dystet med 15 andre klubber om at nå i Top 8 i rækken og dermed kvalificere sig til Playoffs, der afvikles mandag den 17. december i Forum i København med plads til 8.000 tilskuere.

Pladsen blev sikret med en sikker samlet 6-0-sejr over AC Horsens onsdag aften. Sejren blev fulgt med en 9-4-sejr over Esbjerg senere på aften, hvilket bragte holdet på tredjepladsen i ligaen kun overgået af AGF og F.C. København.

Se med på Canal 9 og Dplay på mandag (hvis ikke du skal til eventet i Forum), hvor spillerne skal i aktion og kæmpe om eSuperliga-titlen og en præmiesum på 365.000 kr.

Læs mere på www.esuperliga.dk

Skrevet af: Kristian Fredslund
Foto: Getty Images