Er du klar til torsdagens pokalkamp?

Torsdag kl. 17.45 skal Randers FC i aktion i Sydbank Pokalens kvartfinale, hvor SønderjyskE gæster Cepheus Park Randers.

Her følger lige lidt praktisk information:
– Indgang C (overfor Sjællandsgade) vil ikke være åben, mens alle andre indgang vil være som normalt.

– Er du journalist eller fotograf kan du søge akkreditering via vores kommunikationschef på ka@randersfc.dk 

– Da det er en kamp i Sydbank Pokalen, så er sæsonkort ikke gældende. Vil du som sæsonkortholder have din faste plads til kampen, så skal du købe billet inden onsdag den 4. marts kl. 12.00. Som sæsonkortholder får du 25% på din plads (gælder kun onlinekøb) – uanset om det er en nummereret eller ikke-nummereret plads på Cepheus Park Randers.

For alle andre koster billetter til opgøret 100 kroner for voksne (såvel nummereret som unummereret) og 30 kroner for børn. Køb din billet på https://billet.randersfc.dk

Spørgsmål så skriv til randersfc@randersfc.dk

Skrevet af: Kristian Fredslund
Foto: Jan Christensen, Getty Images