Er du klar til forårets første hjemmekamp?

På søndag står vi overfor forårsæsonens første hjemmekamp mod OB kl. 14:00 – og grundet sidste uges ærgerlige aflysning er det også forårets allerførste kamp!

Nu skal jagten på top 6 endelig sparkes i gang, og i anledning af dét får i her nogle facts at glæde jer på:

Vidste du at…

– Randers FC er ubesejrede i deres sidste otte hjemmekampe mod Odense Boldklub i Superligaen (V6 U2; inkl. en play-off kamp).

– Randers FC har scoret 28 ud af 35 mål mod OB indenfor feltet.

– Siden marts 2013 er der blevet scoret mindst et mål i de 22 kampe mellem Randers FC og OB.

– Randers FC’s Superliga topscorer på hjemmebane er Emil Riis.

– Selvom Randers FC har spillet en kamp færre end nogle af de andre klubber i 3F Superligaen, er vi stadig det hold der konverter store chancer til mål bedst i ligaen.

– Odense Boldklub har scoret blot tre mål i deres sidste otte udekampe mod Randers FC i Superligaen og ikke mere end et mål i en kamp i dette forløb.

– Nuværende stilling i 3F Superligaen er at Randers FC ligger nr. 7 og OB ligger nummer 9 inden kampen. Der er 3 point mellem klubberne i tabellen.

– Hvis OB vinder kampen på søndag, er det første gang siden april 2009 at de har vundet 3 kampe i træk mod Randers FC.

 

Har du ikke sikret din billet endnu, så kan du købe den her: https://billet.randersfc.dk/

Vi ses til kamp på Cepheus Park på søndag kl. 14:00!

Skrevet af: Anne-Kathrine Stenbæk Andersen
Foto: ODENSE, DENMARK - AUGUST 09: Goalkeeper Oliver Christensen of OB Odense and Marvin Egho of Randers FC compete for the ball during the Danish 3F Superliga match between OB Odense and Randers FC at Nature Energy Park on August 9, 2019 in Odense, Denmark. (Photo by Lars Ronbog / FrontZoneSport via Getty Images)