Deltag i søndagens pausequiz og vind en Wallpipe-stadionlampe

Kommer du på stadion til søndagens kamp og er du skarp til at quizze, så har du muligheden for at vinde en af de fede Wallpipe-stadionlamper.

Da Cepheus Park Randers tidligere på året skulle have nye lamper i masterne, så fik vi en lys idé i forhold til, hvad vi skulle gøre med de gamle. Vi kontaktede nemlig det lokale firma Wallpipe, der blandt andet laver lamper ud af gamle rør.

De var med på idéen om at give de 120 lamper nyt liv – og en af de lamper kan du nu vinde, hvis du kommer på stadion til søndagens kamp mod AGF og deltager i pausequizzen via Randers FC-app’en.

– Vi har beholdt så meget af den originale lampe som overhovedet muligt, da vi ikke ønskede at ændre på dens unikke og rå design. Jeg mener, at værdien i lampen bestemt også ligger i at kunne se, hvad den har været anvendt til engang. Ved at vi har beholdt så meget af den originale lampe, har vi også kunnet give lampen to funktioner -nemlig som en loftslampe eller en gulvlampe.
– Lisbeth Mikkelsen, WallPipe

Randers FC-lampen indeholder enormt meget nostalgi, den har lyst utallige fodboldkampe og event op. Den har altså dannet ramme om rigtig mange historie – og nu er historierne klar til at blive fortalt videre hjemme i stuerne. En lampe der aldrig mister sin værdi. Alle lamper bliver nummereret og de tildeles ægthedsstempel.

Der er stadig få lamper ud af de 120 tilbage.
Prisen er  3499 kr. inkl. moms. + Levering (det er muligt selv at afhente i WallPipes showroom i Randers)

200 kr. pr. lampe bliver doneret til et godt lokalt formål.

Alle bestilling/spørgsmål skal ske via info@wallpipestore.dk
Leveringstiden angives ved bestilling.

Skrevet af: Kristian Fredslund