Carlgren: Vi skal spille kompakt mod FCN

Patrik Carlgren har bl.a. brugt landskampspausen på at flytte i nyt hus. Nu ser Randers FC’s svenske målmand dog frem til, at Superligabolden igen ruller mandag aften, når vi gæster FC Nordsjælland på Right to Dream Park i Farum.

Ifølge Carlgren skal Randers FC spille kompakt mod de hurtige nordsjællændere og turde fokusere på eget spil, selvom FCN er gode på kunstgræsbanen hjemme i Farum.

Randers FC’s sidste skanse tror på, at det kommer til at gå godt for kronjyderne i mandagens opgør, selvom FCN har den statistiske overhånd i Farum.

Kampen kan ses på TV3 SPORT mandag aften.

Skrevet af: Martin Albrechtsen
Foto: Jan Christensen, Getty Images