Billetsalget til forårets første hjemmekamp er nu åbent!

Søndag den 23. februar tager vi imod OB kl. 14.00 til forårets første hjemmebanekamp. Derfor håber vi på at trække så mange som muligt på stadion til at brag af en start på kampen om Top 6.
På selve kampdagen vil der være underholdning for både store og små.

Vi starter ud med livemusik på Amfipladsen kl. 13.15, hvor bandet Manic Horizon blandt andet kommer og spiller den nye Randers FC-slagsang – så kom glad og syng med på sangen! Den er allerede nu tilgængelig på Spotify og diverse platforme, så der er ingen undskyldning for ikke at kunne synge med på omkvædet 😉

På pladsen vil dagens kampsponsor, Pedersen & Nielsen Automobilforretning, udstille de nyeste bilmodeller og stå klar til en snak om alt med biler.
Derudover vil være gratis kaffe til de første 100, der besøger Amfi-området til at varme sig på.

For de mindste er der i Familieafsnittet pyntet op til fastelavn og i pausen kommer nogle af Randers FC-spillerne op og hjælper børnene med at slå katten af tønden! Der vil også blive kåret bedste udklædning – så kom gerne udklædt som din yndlings Randers FC-spiller eller hvad fantasien ellers byder!

Køb din billet her!

Samme sted kan du også købe et sæsonkortabonnement fra 79 kroner om måneden, hvilket giver adgang til alle Randers FC’s hjemmekampe i 3F Superligaen.

Skrevet af: Kristian Fredslund
Foto: Jan Christensen, Getty Images