Benjamin Stokke skifter til Vålerenga

Randers FC’s norske angriber Benjamin Stokke fortsætter karrieren i hjemlandet hos Vålerenga.

Det er ikke blevet til meget spilletid i denne sæson for Benjamin Stokke, hvorfor den norske angriber nu forlader Kronjylland og Randers FC til fordel for norske Vålerenga.

– Det er ikke blevet til mange spilleminutter for Benjamin i denne sæson, og han vil naturligvis gerne spille flere kampe. Derfor har vi valgt at lade ham komme videre nu, siger sportslig og kommerciel direktør Søren Pedersen.

– Benjamin har været et godt bekendtskab og en rigtig god holdkammerat, som altid har været meget dedikeret i Randers FC. Vi vil gerne takke ham for indsatsen og ønske ham held og lykke fremover.

Fremadrettet skal den 29-årige nordmand spille for Vålerenga i Eliteserien i Norge.

Benjamin Stokke spillede 37 3F-Superliga-kampe for Randers FC og scorede 5 mål siden skiftet i sommeren 2018 fra Kristiansund BK.

Skrevet af: Martin Albrechtsen
Foto: Jan Christensen, Getty Images