Bager med fra start i U21-landsholdssejr

Jonas Bager startede inde og spillede 1. halvleg, da det danske U21-landshold onsdag slog Mexico 1-0.

Det danske U21-landshold er i øjeblikket på træningslejr i Mexico, hvor de to gange møder det mexicanske ditto. Det første af opgørene blev spillet onsdag, hvor Randers FC’s Jonas Bager startede ind og spillede 1. halvleg. Der stod 0-0 ved pausen, så Bager og forsvarskollegaerne må siges at have klart opgaven med at holde nullet.

I pausen blev alle spillerne på nær målmanden udskiftet. Kampen blev afgjort ved scoringen i det 48. minut af Newcastle-talentet Elias Sørensen.

Træningsturens anden kamp spilles på lørdag den 19. januar.

Turen er for de spillere, der banker på til en plads til den endelige EM-trup, der spilles i Italien til sommer. Med i Mexico er ikke de udlandsprofessionelle (foruden Elias Sørensen) og flere af Superliga-profilerne, som normalt er at finde i U21-truppen.

Skrevet af: Kristian Fredslund
Foto: DBU