Året der gik: 2020 – Det første halvår

Godt nytår!

Her i vinterpausen kigger vi tilbage på året der gik. 2020 har været et anderledes år på mange måder. Trods COVID-19 har vi dog oplevet en helt utrolig støtte fra vores sponsorer, sæsonkortholdere, fans, frivillige og andre gode mennesker.

I videoen herunder kan du se tilbage på det første halvår i 2020, hvor vi bl.a. nåede til Europa Playoff, vandt et trofæ samt søsatte flere tiltag som støttefigurer og drive-in arrangement på Cepheus Park Randers.

Derudover skrev 16-årige Filip Bundgaard Kristensen sig ind i historiebøgerne, da han med sine 16 år og to dage debuterede for Randers FC i foråret ude mod Hobro IK i 3F Superligaen. Stortalentet er dermed den yngste debutant nogensinde i Randers FC og næstyngste i 3F Superligaen.

Skrevet af: Christian Bundgaard Larsen