5 hurtige forud for opgøret i Odense

I søndags spillede Randers FC sig til sæsonens første sejr, da vi besejrede FC Nordsjælland med 3-1. På fredag skal Randers FC-spillerne så på jagt igen, når vi gæster Nature Energy Park i Odense.

Det bliver dog ikke nogen nem opgave. OB har fået en fin start på sæsonen med to sejre over hhv. Lyngby og Esbjerg. Odenseanerne var endda foran 2-0 mod F.C. København i sæsonåbneren, hvor de dog alligevel måtte se sig slået efter et københavnsk comeback. Vi har taget et kig på statistikkerne og her får i fem hurtige forud for OB-kampen.

Vidste du, at:

– Randers FC har kun scoret to mål i vores sidste seks kampe på Odense Stadion i Superligaen (inkl. en play-off kamp).

– Odense Boldklub har scoret ni mål i Superligaen denne sæson – intet hold i ligaen har scoret flere (FC København og Brøndby IF også 9).

– Randers FC har scoret i vores seneste ni kampe i Superligaen (inkl. play-off kampe) – vores længste scorings-forløb siden februar 2014 (9 kampe).

– Sander Svendsen har scoret tre mål i løbet af tre kampe for Odense Boldklub i Superligaen denne sæson.

– Marvin Egho har været involveret i fire mål i Superligaens første fire runder.

Lad os håbe at vi fredag aften kan bidrage positivt til statistikkerne.

Der er kampstart i Odense fredag kl. 20.00.
Hvis du ikke har mulighed for at komme på stadion, kan kampen ses på TV3 Max.

Skrevet af: Helena Lillelund
Foto: Photo by Anita Graversen, Getty Images