5 facts der taler for et positivt resultat mod ACH

Så er det på søndag vi får lov at spille sæsonens 2. kamp i foråret.

Her skal der kæmpes for at vende en negativ udebane statistik mod AC Horsens til starten på en positiv. Randers FC har de seneste 12 udebane kampe mod AC Horsens ikke kunne få 3. point med hjem, men vi har fundet lidt der taler for at det er nú på søndag det sker!

Vidste du at…

– Randers FC har scoret i deres sidste tre udekampe mod AC Horsens i Superligaen.

– Randers FC har holdt rent bur i deres sidste to kampe i Superligaen – de kan holde tre i streg for første gang siden februar 2019.

– Der er i løbet af sæsonen gået 40 mål ind bag Horsens forsvaret, hvorimod der kun er gået 28 ind hos Randers FC.

– Det samme kan man se på målfarligheden – Her har Randers FC scoret 35 mål i nuværende sæson, hvor Horsens kun har scoret 19 mål.

– Tendensen viser at Randers FC ofte scorer mål fra 1.-60. minut mod AC Horsens. Her har man indtil nu scoret 28 ud af 35 mål.

 

Vi håber at så mange fans som mulig vil tage turen til Horsens for at støtte drengene nu på søndag til kampstart kl. 12:00!

Skrevet af: Anne-Kathrine Stenbæk Andersen
Foto: Lars Rønbøg, Getty Images