11 skæve vinkler før Randers FC – FC Midtjylland

Vi har samlet 11 skæve vinkler før mandagens topkamp mod FC Midtjylland i 3F Superligaens 15. runde.

1. To gange tidligere har de to mandskaber krydset klinger i Superligaens 15. runde. Begge gange har midtjyderne løbet afsted med en 2-1 sejr.

2. Randers FC har tabt de seneste otte kampe mod FC Midtjylland, og den seneste sejr dateres helt tilbage til 2012.

3. Sølle to point adskiller de to mandskaber i tabellen, hvorfor dagens kamp kan karakteriseres som en decideret topkamp.

4. Randers FC har i skrivende stund vundet seks kampe i streg i 3F Superligaen, hvilket er klubrekord.

5. Selvom Randers FC lavede to fremragende mål i første halvleg i den seneste kamp mod AC Horsens, er vi stadig bedst efter pausen. I anden halvleg scorer randrusianerne 79% af deres mål, hvilket er flest af alle hold i rækken.

6. Med sine to assists i det seneste opgør mod AC Horsens har Tosin Kehinde nu haft næstsidste fod fire gange i denne sæson – kun overgået af Vejles Jacob Schoop med fem stk.

7. Begge mandskaber har modtaget hele fem clean sheets i den indeværende sæson, hvilket er flest af alle hold i rækken.

8. Det er to hold med styr på sin bagerste kæde. Randers FC har indkasseret 12 mål (færrest af alle hold), mens FC Midtjylland har 16 mål i mod sig (næstfærrest af alle hold).

9. Der bliver i gennemsnit scoret 2.95 mål, når de to mandskaber tørner sammen.

10. Igen, igen, igen finder Björn vej til dagens vinkler. Han topper atter listen over fleste blokeringer med 37 stk, mens Vito Hammershøy-Mistrati ikke er langt efter med 34 af disse.

11. Alhaji Kamara mangler blot én enkel kasse, før han tangerer Jesper Lindstrøm og Patrick Mortensen på 3F Superligaens topscorerliste.

Kampen skydes i gang mandag kl. 19:00 hjemme på Cepheus Park Randers, og den kan ses på TV3 Sport og Viaplay samt følges via de lokale medier Radio Alfa og Randers Amtsavis.

Skrevet af: Christian Bundgaard Larsen
Foto: Jan Christensen, Getty Images