I Randers FC støtter vi Børnecancerfoden og FodboldtrøjeFredag i kampen mod børnekræft

27.02.2024 09:06

Fredag d. 1. marts er det #Fodboldtrøjefredag, hvor vi trækker i de lyseblå trøjer for at vise støtte og opbakning til Børnecancerfonden.

#FodboldtrøjeFredag er Børnecancerfondens årlige indsamlingsdag, som er med til at gøre en stor forskel. Det gælder både de mange flotte donationer, men også det fællesskab der på dagen viser de ramte familier, at de ikke står alene.

Det er nemt at deltage. Grib mobilen og donér, del og deltag.

Donér et valgfrit beløb på Mobilepay til 373300
Tag en fodboldtrøje på og del en selfie med #fodboldtrøjefredag
Dribl afsted i trøjen fredag den 1. marts 2024

Selvom det måske lyder simpelt, kan fællesskabet gøre en kæmpe forskel, og derfor trækker vi på fredag i trøjen til #FodboldtrøjeFredag og samler ind til kræftramte børn og deres familier.

Vær med til at samle ind til Børnecancerfonden sammen med Randers FC.
I håbet om at styrke indsamlingen til kampen mod børnekræft udlodder vi en eksklusiv VIP-oplevelse til en kamp i slutspillet, hvoraf der selvfølgelig også medfølger en signeret udebanetrøje, som du kan have på til oplevelsen.

Det eneste, du skal gøre, er at støtte indsamlingen. For hver 50 kroner, du donerer, får du et lod i lodtrækningen. Dvs. donerer du 500 kroner, får du altså 10 lodder med i konkurrencen.
Støt kampen mod børnekræft sammen med Randers FC ved at donere til MobilePay-nummeret: 37 33 00

Alle donationer går ubeskåret til Børnecancerfonden.

Vinderen af VIP-oplevelsen udtrækkes på mandag den 4. marts kl. 12.00.

Vi glæder os til at se dig i din fodboldtrøje til #Fodboldtrøjefredag

Besøg fra Danske Spil og Børnecancerfonden
Torsdag d. 22 februar var vi i Randers FC Netværket samlet i Puma-Loungen på Cepheus Park Randers. Her havde vi besøg af Jens Nielsen fra Danske Spil og Marianne Benzon, direktør i Børnecancerfonden, som kunne fortælle om #FodboldtrøjeFredag og hvad de indsamlede midler bruges til.

En rørende og inspirerende morgen, hvorefter undergrupperne gik for sig selv, til en snak omkring mulighederne for at bakke op om #FodboldtrøjeFredag

Se nogle billeder fra Danske Spil og Børnecancerfondens besøg herunder. 


Doner, Deltag, Del gerne i den gode sags tjeneste!