Nu løber holdene ind hver for sig

I den kommende Superliga-halvsæson vil de to hold ikke længere gå ind på banen samtidig. Det er nemlig blevet besluttet, at det fælles indløb afløses af, at holdene løber ind hver for sig.

Så på mandag til kampen mod Brøndby på BioNutria Park Randers vil først udeholdet komme på banen, så hjemmeholdet og til sidst dommertrioen bærende på kampbolden.

Det har været et ønske i fan-miljøerne i de forskellige klubber, at indløbet skulle differentieres, så man kan hylde sit eget hold i endnu højere grad.

Vi håber, at der bliver taget godt imod det på tribunerne.

Skrevet af: Kristian Fredslund
Foto: Getty