BILLIGERE AT GÅ TIL FODBOLD I RANDERS FC!

Der arbejdes på højtryk på den nye Nordtribune og det betyder, at Indgang B (hjørnet mellem Parkboulevarden og Vester Boulevard) lukkes og ”smelter sammen” med Indgang C (Sjællandsgade/Vester Boulevard). Det betyder, at den kombinerede Indgang B/C bliver fælles indgang til både Sparekassen Kronjylland Tribunen og Marcus Tribunen, uanset om du har sæsonkort, har købt billet i forsalg eller gør det på kampdagen.

Af logistiske årsager har Randers FC derfor valgt sænke priserne til kategori B-kampe for voksne, der gerne vil sidde på Sparekassen Kronjylland Tribunens nedre sektion eller Marcus Tribunens øvre sektion – i begge tilfælde fra 120 kroner til 100 kroner pr. billet.

Klik her for at se entrépriserne for de enkelte tribuner og sektioner/afsnit.

Byggeriet af Nordtribunen har også den konsekvens, at Udebaneafsnittet flyttes til den del af Marcus Tribunen, der vender op mod Verdo Tribunen – hertil bygges en helt ny Indgang D. Samtidig flyttes Familieafsnittet til Verdo Tribunens nordende ved Indgang A.

Lyder det en kende forvirrende? Så kig på nedenstående illustration – så ved du hvilken indgang, du skal benytte, når Randers FC møder AC Horsens i den næste hjemmekamp, der afvikles søndag den 4. november kl. 14.00 på AutoC Park Randers!



/Ib Rasmussen

lagt på 24/10 2012 kl 15:06  

Randers FC
Fredag
08/08 2014 18:30

FC Vestsjælland