PAUSEUNDERHOLDNING: VIND DAGLIGVARER FOR 2500 KR! I pauserne til Randers FCs hjemmekampe på AutoC Park Randers kan du i disciplinen ”Promille-Fodbold” vinde dagligvarer fra SuperBest – Tranekærcentret for ikke mindre end 2.500 kroner! Vi søger to gange to deltagere, der har lyst til en omgang ”Promille-Fodbold” i pausen i opgøret mellem Randers FC og Næstved, der spilles søndag den 1. april kl. 13.45 og til kampen 2. påskedag, mandagd en 9. april på AutoC Park Randers mod Brønshøj, ligeldes med kampsatrt kl. 13.45. Kunne du tænke dig at deltage i pauseunderholdningen, skal du blot sende en mail til Randers FCs Thomas Clausen på tc@randersfc.dk med følgende oplysninger: Navn, alder, mobilnummer og hvilken at de to kampe, du foretrækker at deltage i – husk venligst at skrive "pauseunderholdning" i emnefeltet. Sidste frist for tilmelding tíl begge kampe er fredag den 30. marts kl. 9.00, hvorefter de fire udtrukne får besked. I ”Promille-Fodbold” får deltagerne udleveret nogle specielle briller leveret af Bryggeriforeningen, og som bruges til at forbygge spirituskørsel. Med brillerne på føles det som om, at man har en promille på 1,2, hvilket kan gøre det en smule svært at spille fodbold – tænk over det næste gang du drikker og overvejer at tage bilen hjem!
Deltagerne skal drible igennem keglerne, lægge bolden død på baglinjen, dreje rundt om bolden fem gange og løbe tilbage til start med bolden. Det er kun tilladt at bruge fødderne og den, der først løber over midterlinjen med sin bold, vinder dagligvarer fra SuperBest i Tranekærcentret til en værdi af hele 2.500 kroner. /Ib Rasmussen |
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
