| |
MICHAEL HEMMINGSEN: ALLE LEVERER I DAG
Randers FC mødte lørdag et BATE Borisov-hold, der stillede i absolut stærkeste opstilling, inklusiv holdets absolutte profiler, Rodinov og den nationaliserede brasilianer Renan Bardini. Så der skulle på forhånd en ekstraordinær god indsats til for at kunne byde de mangeårige hviderussiske mestre trods – og den indsats leverede Randers FC, der efter en gedigen holdpræstation vandt træningskampen under opholdet i Tyrkiet med 2-1 efter en 1-0 føring ved pausen.
Det var derfor også en særdeles tilfreds cheftræner Michael Hemmingsen, der vurderede sejren således:
- Vi kunne mærke fra starten, at spilerne lagde en masse energi i at ville vinde i dag. Der var masser af god vilje til at vinde kampen over et meget stærkt BATE-hold.
- Organisationen og strukturen i spillet virkede rigtig fra kampens begyndelse, og vi vinder en flot sejr. Og det er ikke kun resultatet, der er flot, men også måden, der bliver vundet på.
- Alle leverer en rigtig flot indsats i dag, og efter de seneste par træningskampe virker vi stærkere og stærkere. Jo, det går i den rigtige retning.
- Min eneste ærgrelse er, at de får reduceret til sidst. Men generelt synes jeg, at vi holder dem væk fra de helt store chancer og vinder en fortjent sejr, så reduceringen ødelægger ikke helhedsindtrykket af, at alle på holdet leverer en fantastisk flot indsats i dag, slutter Michael Hemmingsen ovenpå den flotte 2-1 sejr over BATE Borisov.
/Ib Rasmussen
lagt på 17/03 2012 kl 18:11

|
|
|
|
 Randers FC | Søndag 28/07 2013 14:00 |  OB | | |
 |  |  |  |  |  |  |  |  |  |  |  |
|