HEMMINGSEN: DEN SEJR GIVER SELVTILLID

Han var stort set tilfreds med indsatsen over hele linien, lige fra de allerbageste til tre-måls skytten Ronnie Schwartz, hvis scoringer banede vejen til en optimistisk og selvtillidsgivende 4-1 sejr over Örebro SK – og netop selvtilliden var da også noget, som cheftræner Michael Hemmingsen noterede sig, da den sidste testkamp på hjemlig bane var vel overstået:

- I dag sejrer vi og scorer oven i købet fire gange, og begge dele er vigtige og skal ses som en belønning for det, som spillerne har arbejdet stenhårdt henimod. Alle får i dag bekræftet, at det de går og laver i det daglige, også fungerer i en kamp, og så er det jo lige meget, at der ”kun” er tale om en træningskamp.

- Jeg er sikker på, at alle har fået en god gang selvtillid ovenpå dagens indsats, hvor især pasningsspillet fungerede godt. Spillerne havde den rette kynisme, og den egenskab skal man besidde, også selv om der ikke er point på spil.


Søren Pedersen og resten af Randers FC-forsvaret leverede i lighed med de offensive kræfter en flot indsats i følge chef-
træner Michael Hemmingsen.

- Vi spillede egentlig også en fin kamp mod Brøndby for et par lørdage siden, men mod Örebro fik noget fornuftigt ud af. 

- Vi havde en del boldbesiddelse i dag, og det må vi jo også forvente at få i de kommende kampe i Betsafe Ligaen. Og selv om modstanderne der nok vil være mere organiserede bagude og stille sig langt tilbage, er jeg sikker på, at vi kan flytte meget fra i dag over til kampene i Betsafe Ligaen, selv om holdene i 1. division må formodes at stå dybere, end Örebro SK gjorde i dag, sluttede en tilfreds Michael Hemmingsen inden de sidste forberedelser til den kommende træningslejr skulle finpudses – her i blandt tilstanden på den overbelastede lårmuskel, som mod Örebro SK holdt Lasse Rise fra spilleaktion.

/Ib Rasmussen
/Foto: www.briansorensen.net

lagt på 11/03 2012 kl 17:33