Jeg er blevet inspireret af Søren Pedersen til at skrive lige præcis den blog, som jeg nu skriver. I sin blog har Søren stillet mange spørgsmål om journalisters udgangspunkt for at dække en fodboldkamp, og jeg synes egentlig, at han har en pointe i mange af de spørgsmål han stiller. Men han er jo også lidt en tøsedreng ved kun at stille spørgsmålene, i stedet for at skrive hvad han mener…. Tag den anfører.
Nå men jeg vil i første omgang sætte mig for at svare på de spørgsmål Søren stillede i sin blog. Her følger de ubesvarede spørgsmål fra Sørens blog, og dem har jeg så krydret med mine forsøg på svar:

Søren: Hvad er journalisternes fodboldfaglige baggrund?

Christian: I mange tilfælde er der ikke den fornødne fodboldfaglige baggrund for at dække Randers FCs kampe. Så meget vil jeg da godt indrømme. Jeg har set mange kampe med Randers FC i TV og har også mange gange efterfølgende været uenig i den måde, som indslaget så er blevet skruet sammen på. Dog vil jeg også forsvare mine kolleger og sige, at jeg mindst lige så mange gange har været enig i de eksempler fra kampen, som er kommet med i fjernsynet. Som Søren selv skriver, så skal de fleste journalister i løbet af ugen også koncentrere sig om andre sportsgrene, det er jo vores job! Og dermed er det også vores job at vide (eller lade som om vi ved) lidt om alt. Det er både en force og en ulempe.

Søren: Har de den nødvendige taktiske viden og indsigt til at kunne vurdere og bedømme samtlige spillere og trænerens indsats?

Christian: Igen nej – ikke altid. Men vi er også nødt til at skelne mellem, hvem du stiller spørgsmålet til. Det er svært at svare konkret, når jeg ikke ved, om det er Flemming Toft, eller om det er praktikanten på den lokale avis, der bliver hentydet til. Her fornemmer jeg dog, at det er aviserne, der bliver hentydet til, da det jo oftest er dem, der bedømmer spillere og trænere med karakterer efterfølgende. Og igen vil jeg mene, at jeg både har klappet i hænderne af bedømmelser og rystet på hovedet andre gange. Nu er vi jo nok ved at nærme os noget med, at alt afhænger af øjnene der ser, og sikkert også noget med at en journalist fra Randers som udgangspunkt er mere venlig og nuanceret end en journalist fra København, når Randers FC skal bedømmes. Hvis mange af mine kolleger læser dette, så vil de sikkert pege fingre ad mig og hævde at de altid er objektive bedømmere. Fair nok at mene det, jeg tror bare ikke altid helt på den.

Er det overhovedet seriøst at en journalist skal bedømme så mange spillere på så kort tid, uden egentlig at vide hvad de enkelte spilleres opgave er?

Christian: Ja, det er vel egentlig seriøst. Altså hvis du vil have den top faglige bedømmelse af hver enkelt spiller, så tror jeg nok, at den bedømmelse/feedback i spillere får fra trænerteamet efter kampen er bedst. Men her er det jo også vigtigt at notere sig, at journalisters bedømmelse af en kamp og af spillerne skal ud til den brede befolkning, uanset om det er til avis, radio eller TV. Og når det skal ud til den brede befolkning, så bliver det sikkert overfladisk for fagfolk. Men for os handler det jo om at give noget til dem der ikke nødvendigvis har set kampen.

Går man som journalist nogen gange på kompromis med sine iagttagelser og holdninger for at sælge flere aviser?

Christian: Streng taget ved jeg det ikke, da jeg aldrig har skrevet til en avis. Men i den journalistiske verden arbejder vi med det, som vi kalder for vinkling. Det vil sige, på hvilken måde vil man som journalist fortælle om kampen. Og her er der da ingen tvivl om, at det sælger flere aviser at skrive, at en træner har slået en journalist, end det gør at skrive, at en træner har givet en journalist et venskabeligt klap på skulderen. Men den situation er naturligvis bare et tænkt eksempel…. Eller er det?. Men når Søren stiller spørgsmål ved, om en journalist går på kompromis med sine iagttagelser og holdninger for at sælge flere aviser, så må jeg sige, at det håber og tror jeg ikke. Men hvis Søren havde stillet spørgsmål ved, om journalister er bevidste om, hvad de skal fortælle fra en kamp for at sælge flest mulige aviser, så må jeg sige, at det håber jeg da de er. Og jeg håber også for deres arbejdsgiver, at de så vælger den vinkel, der sælger flest mulige aviser. Hvis ikke journalisten gør det, så er vedkommende jo en dårlig medarbejder langt hen ad vejen…. Og det er jo ikke os alle, der får licens, og som derfor i princippet kan være ligeglade med hvor mange seere vi har, eller hvor mange aviser vi sælger.

Er der forskel på hvordan man bliver bedømt om man er profil eller ”bare” en alm. spiller?

Christian: JA. Profiler er de bedste og derfor stiller journalisterne (og vel også fans, ledelse og omgivelser) større krav til dem, og derfor risikerer de også at blive bedømt hårdere en den jævne holdkammerat. Og ja her vil fagfolk så mene, at en højre back i Randers kan være vigtigere end ham, der laver målene. Det kan han sikkert også, men det er nu alligevel profilen, der risikerer de største øretæver. Omvendt så har profilen også nemmere ved at få ros, hvis han har gjort det godt

Tænker man over muligheden for at få et godt forhold til enkelte spillere ved at give ekstra positiv omtale?

Christian: Nej, det håber jeg så sandelig ikke man gør. Jeg gør ikke. Men når jeg tænker mig om, så er der da sikkert eksempler på journalister, der har tænkt sådan. Verden kan være ondskabsfuld og mennesker kan være egoister.

Tænker journalister egentlig over deres magt?

Ja, jeg vil mene, at journalister tænker over den magt, der er i ord på papir, i radio eller TV. Ikke på den måde, at nogen bliver skånet, hvis de har gjort det skidt over flere kampe og derfor trænger til et klap på skulderen (et af de gode klap på skulderen!) Men jeg kan godt følge den tanke, at journalister nogle gange bliver som lemminger og inspirerer hinanden til at få folk i unåde. Hvis en formiddagsavis for eksempel er begyndt at spekulere i, om en træner snart bliver fyret, så skal jeg ikke gøre mig bedre, end at jeg godt kan blive inspireret til at arbejde videre med samme historie. Og hvis andre også kan det, så kan den pågældende træner jo hurtigt blive udsat for et mediepres, som påvirker trænerens omgivelser. Så svaret bliver lidt egoistisk, men ja det tænker journalister over, men de skåner ikke nogen. Det lyder kynisk, men ligesom en fodboldklub er en forretning, så er en journalistisk arbejdsplads også en forretning. Skarpe meninger, skarpe penne og skarpe interviews giver større opmærksomhed. Jeg tror også ofte, det er derfor medierne får kritik for at være snæversynede og kritik for kun at gå efter manden. Det er fordi medierne tænker i, hvilken historie der sælger bedst. Og der er bare mere salg i en historie om en utilfreds spiller, der sviner træneren til, end der er i en historie om, at holdet nu er blevet enige om at stå sammen og kæmpe hårdt…

Det var mine forsøg på at svare på anførerens ubesvarede spørgsmål. Og når det nu er gjort, så vil jeg bare sige alt mulig held og lykke til min tidligere træner Peter Elstrup. Jeg håber sgu det lykkes at få skrabet nogle point sammen her til sidst, så det ikke hedder 1. division i næste sæson.

Med venlig hilsen
Christian Høgh Andersen, TV 2 Sporten

Du er velkommen til at kommentere bloggen på Randers FCs Facebookside - den finder du her