Sportsjournalister har stor betydning for trænere, spillere og endda fodboldklubber qua deres vurderinger af fodboldkampe. Er sportsjournalister klar over hvor meget magt de besidder og er det alle sportsjournalister der har de nødvendige kompetencer og viden til at bedømme så mange og så meget på bare 90 min?

Jeg har tænkt meget over det, men vil lade det være op til læserne selv at bedømme.

Sportsjournalister har mange forskellige opgaver i løbet af ugen, der skal skrives artikler om håndbold, fodbold, badminton osv. på både elite- og breddeniveau, så det er ikke fordi jeg stiller spørgsmålstegn ved deres arbejdsindsats, men snarere ved deres kompetencer inden for så mange områder.

Hvis man f.eks. ser på dækningen af Randers F.C., kunne det være interessant at vide:

Hvad er journalisternes fodboldfaglige baggrund?

Har de den nødvendige taktiske viden og indsigt til at kunne vurdere og bedømme samtlige spillere og trænerens indsats?

Er det overhovedet seriøst at en journalist skal bedømme så mange spillere på så kort tid, uden egentlig at vide hvad de enkelte spilleres opgave er?

Går man som journalist nogen gange på kompromis med sine iagttagelser og holdninger for at sælge flere aviser?

Er der forskel på hvordan man bliver bedømt om man er profil eller ”bare” en alm. spiller?

Tænker man over muligheden for at få et godt forhold til enkelte spillere ved at give ekstra positiv omtale?

Tænker journalister egentlig over deres magt?

Her tænker jeg på at deres udlægning af kampen kan have betydning for spillernes selvtillid, og dermed fremtidige præstationer. Puste til ilden for at få træneren fyret, ved gentagne gange at sætte spørgsmålstegn ved hans taktik eller måde at gribe kampene an på. Klubbens omtale, som kan have indflydelse på antallet af sponsorer og sponsorindtægter, eller måske muligheden for at tiltrække rigtig gode spillere.

Disse synes jeg er meget interessante spørgsmål som jeg nok aldrig får besvaret, men efter mange år i topfodbold ved jeg hvor stor betydning det har for spillerne, hvad journalisterne skriver. Der er nogen som vil sige, at det er en del af ”gamet” og det må man leve med.

Der er jeg meget enig i og jeg ved også at der er stor forskel fra spiller til spiller hvordan man takler pressen og den ubarmhjertelige og til tider usaglige kritik, som med tiden er blevet mere og mere personfikseret og som man ikke har mulighed for at svare tilbage på.

Journalisternes spørgsmål bliver i stigende grad rettet mod enkelte personers indsats eller handlinger, frem for det holdtaktiske og selve analyserne af kampene, hvilket igen er med til at lægge større pres på den enkelte spiller.

Jeg har spillet sammen med spillere som ikke kunne fungere ordentligt, hvis de fik en dårlig karakter i avisen, og endda bevist har gjort ting i kampene for at tilfredsstille journalister og tilskuere frem for at følge holdets og trænerens dagsorden. Dette er dog heldigvis sjældent og langt de fleste spillere lærer hurtigt, hvordan man skal håndtere pressen og hvornår man ikke skal købe avisen. Men selv om mange spillere nok ikke vil indrømme det, er det jo altid sjovere at få ros end at blive svinet til, så selvfølgelig har det en betydning.

Man skal selvfølgelig ikke glemme at der i fodbold ikke er nogen facitliste og der nok er lige så mange holdninger til hvordan fodbold skal spilles, som der er mennesker på jorden.  Så enige om hvordan fodbold skal spilles bliver vi nok aldrig, men er det ikke det der gør fodbold til sådan et fantastisk spil, både som spiller og tilskuer.

Med venlig hilsen, Søren Pedersen

Du er velkommen til at kommentere bloggen på Randers FCs Facebookside - den finder du her