|

|
Cheftræner Colin Todd Colin Todd blev pr. 5. juli 2012 ansat som midlertidig cheftræner i Randers FC, efter at han i perioden juli 2007 til januar 2009 også var cheftræner i Randers FC. Colin Todd har tidligere været manager i klubber som Derby County og Bolton Wanderers. Som aktiv nåede han 29 landskampe for England mens han repræsenterede klubber Derby County og Everton FC. |
|

|
Assistenttræner Joakim Mattsson Svenskfødte Joakim Mattsson har opholdt sig i Danmark siden 1995, og han har bl.a. været ungdomselitetræner i OB og Silkeborg IF. I sidstnævnte klub har Joakim Mattsson været assistenttræner for klubbens bedste mandskab siden 2008, inden karrieren fortsatte i Randers FC fra 2011/2012-sæsonen. jm@randersfc.dk |
 |
Målmandstræner Stephen Paddon Stephen Paddon startede som målmandstræner i Randers FC den 1. januar 2005. Stephen Paddon har tidl. været målmandstræner i blandt andet AaB, Års, FC Nordjylland samt for U16- og U17-landsholdene under DBU og U15 og U16-regionsholdene under JBU. Som aktiv målmand optrådte Stephen Paddon for Randers Freja og Aalborg Chang. sp@randersfc.dk |
|

|
Fysisk træner Peter Sand Sørensen Efter mange års virke som fysisk træner i AGFs ungdomsafdeling gjaldt det pr. 1. januar 2012 tjansen som fysisk træner i Randers FC med hovedansvaret for klubbens bedste seniorhold. Men Peter Sand Sørensen skal dog også varetage den fysiske træning af Randers FCs U17- og U19-ligahold. Ved siden af ansættelsen i Randers FC læser Peter Sand Sørensen Sports Science ved Århus Universitet. ps@randersfc.dk |
 |
Talentchef og A+ træner Peter Elstrup Efter at Peter Elstrup i april 2011 overtog cheftrænerposten i Randers FC efter afskedigelsen af Ove Christensen er han nu vendt tilbage til rolle som talentchef. Klubben er desuden blev A-licensklub under DBU og i den anledning er Peter Elstrup blevet A+ træner med det overordnede ansvar for klubbens ungdomslandsholdsspillere. pe@randersfc.dk |
 |
Chefscout Peter Christiansen Efter en lang aktiv karriere i bl.a. Vejle, FC København, Helsingborg IF og Randers FC er Peter "PC" Christiansen ansat som chefscout i Randers FC. Som chefscout skal Peter Christiansen primært opbygge et netværk af kontakter inden for fodboldens verden, samt varetage andre administrative funktioner i klubbens sportslige sektor. pc@randersfc.dk |
|

|
U-truptræner Rasmus Bertelsen Efter blot 1½ år som træner for Randers Frejas U15-drengehold havde Rasmus Bertelsen vist så store evner, at han fra 2011/2012-sæsonens start blev udpeget som træner for klubbens U/trup. Rasmus Bertelsen erl desuden talentkoordinator, et job, som han skal udføre i tæt samarbejde med talentchef Peter Elstrup. rb@randersfc.dk |
|

|
Chef for sundhedssektoren, fysioterapeut Willi Thal-Drexel Willi Thal-Drexel blev ansat i Randers FC den 1. juli 2012 og varetager funktion som klubbens fusioterapeut til skadesforebyggelse og behandling af skader. Willi Thal-Drexel har mange års erfaring som fysioterapeut indenfor fodboldens verden, bl.a. i klubber som B93, Lyngby og FC København. |
 |
Massør Jacob Frank Jacob Frank blev ansat som massør i Randers FC den 1. juni 2011, netop som han havde færdiggjort uddannelsen som fysiurgisk massør i Aarhus. Jacob Frank er født og opvokset i Randers, og han er oprindeligt kontoruddannet, men valgte altså at tage springet med uddannelsen som massør. I sin fritid er Jacob bl.a. kampfordeler i Randers KFUM, en af Randers FCs seks moderklubber. fys@randersfc.dk
|
 |
Holdleder Peer Kam Peer Kam begyndte som holdleder i Randers FC i 2007/2008-sæsonen, og har rollen som "chefholdleder". I forbindelse med den daglige træning sørger Peer Kam i et tæt samarbejde med de øvrige holdledere for, at spillerne har deres træningstøj og andre fornødenheder klar til brug ved ankomst.
|
 |
Holdleder Hans Kirkegaard Hans Kirkegaard har sit daglige på selve træningsbanen og der funktioner, der er tilknyttet et træningspas - og der er mange! Desuden assisterer Hans Kirkegaard på kampdagene, både hjemme og ude, i det omfang, at det kan lade sig gøre. |
 |
Holdleder Lars Pedersen Lars Pedersen fik comeback som holdleder den 1. februar 2011 efter cirka fem års pause fra tjansen. Lars Pedersen har været med i lange perioder, først i moderklubberne Randers KFUM og Randers Freja, sidenhen i Randers FC, da klubben blev stiftet i 2003 - her var han holdleder frem til sommeren 2006. Lars Pedersen skal primært varetage udekampe og diverse ad hoc-opgaver.
|
 |
Materialemand Erik Jespersen Erik Jespersen har været frivillig i Randers FC i næsten lige så lang tid som klubben har eksisteret. Randers FC var ikke mange dage gammel i 2003, før Erik Jespersen meldte sig under fanerne. I dag er Erik Jespersen materialemand med kontakt til H2O og andre leverandører af sportsudstyr. Han agerer tillige som chauffør, når spillere skal hentes eller bringes til lufthavne og lignende.
|
 |
Læge Lars Enevoldsen Lars Enevoldsen har været tilknyttet topfodbolden i Randers som læge siden 1980'erne, dog med et par indlagte pauser. Lars Enevoldsen er til daglig praktiserende læge i Randers, et job, som han har haft siden 1979. I 1960-1970'erne var Lars Enevoldsen en del af det såkaldte "guldalderhold" i Randers Frejas atletikafdeling.
|

|
Læge Peter Faunø Peter Faunø har været tilknyttet Randers FC som læge siden 2003. Peter Faunø er til daglig ansat som overlæge ved Idrætsklinikken på Århus Sygehus med speciale i idræts- og knæskader. Peter Faunø har tidligere været læge for det danske landshold i svømning. |