FØrsteholdstruppen   Kampprogram 2013/2014   Trænere & Ledere   Stillingen   Træningstider   Reserverne   U19   
 
TRÆNERE & LEDERE

Randers FCs cheftræner hedder Colin Todd og omkring sig har han en række dygtige medarbejdere, det være sig både assistent- og specialtrænere, sundhedssektor og frivillige holdledere. Vi bringer her en præsentation af hver enkelt i Randers FCs sportslige stab.


Cheftræner Colin Todd
Colin Todd blev pr. 5. juli 2012 ansat som midlertidig cheftræner i Randers FC, efter at han i perioden juli 2007 til januar 2009 også var cheftræner i Randers FC. Colin Todd har tidligere været manager i klubber som Derby County og Bolton Wanderers. Som aktiv nåede han 29 landskampe for England mens han repræsenterede klubber Derby County og Everton FC.



FOTO PÅ VEJ

1st team coach Thomas Thomasberg
Thomas Thomasberg blev ansat 1. juli 2013 som 1st team coach. Thomas Thomasberg kom med masser af erfaring, både fra sin tid som aktiv i AaB og FC Midtjylland samt som cheftræner hos sidstnævnte klub, FC Hjørring og FC Fredericia.



FOTO PÅ VEJ

Målmandstræner Erik Boye
Erik Boye begyndte ligeledes den 1. juli 2013. og er tidligere topmålmand i dansk fodbold for Vejle Boldklub og AGF. På trænerfronten blev Erik Boye først målmandstræner i SønderjyskE og siden hen Vejle Boldklub Kolding, inden turen gik tilbage til Superligaen og engagementet i Randers FC.. 

Fysisk træner Peter Sand Sørensen
Efter mange års virke som fysisk træner i AGFs ungdomsafdeling gjaldt det pr. 1. januar 2012 tjansen som fysisk træner i Randers FC med hovedansvaret for klubbens bedste seniorhold. Men Peter Sand Sørensen skal dog også varetage den fysiske træning af Randers FCs U17- og U19-ligahold. Ved siden af ansættelsen i Randers FC læser Peter Sand Sørensen Sports Science ved Århus Universitet. ps@randersfc.dk

Talentchef og A+ træner Peter Elstrup
Efter at Peter Elstrup i april 2011 overtog cheftrænerposten i Randers FC efter afskedigelsen af Ove Christensen er han nu vendt tilbage til rolle som talentchef. Klubben er desuden blev A-licensklub under DBU og i den anledning er Peter Elstrup blevet A+ træner med det overordnede ansvar for klubbens ungdomslandsholdsspillere. pe@randersfc.dk

Chefscout Peter Christiansen
Efter en lang aktiv karriere i bl.a. Vejle, FC København, Helsingborg IF og Randers FC er Peter "PC" Christiansen ansat som chefscout i Randers FC. Som chefscout skal Peter Christiansen primært opbygge et netværk af kontakter inden for fodboldens verden, samt varetage andre administrative funktioner i klubbens sportslige sektor. pc@randersfc.dk


Chef for sundhedssektoren, fysioterapeut Willi Thal-Drexel
Willi Thal-Drexel blev ansat i Randers FC den 1. juli 2012 og varetager funktion som klubbens fusioterapeut til skadesforebyggelse og behandling af skader. Willi Thal-Drexel har mange års erfaring som fysioterapeut indenfor fodboldens verden, bl.a. i klubber som B93, Lyngby og FC København.

 

Massør Jacob Frank
Jacob Frank blev ansat som massør i Randers FC den 1. juni 2011, netop som han havde færdiggjort uddannelsen som fysiurgisk massør i Aarhus. Jacob Frank er født og opvokset i Randers, og han er oprindeligt kontoruddannet, men valgte altså at tage springet med uddannelsen som massør. I sin fritid er Jacob bl.a. kampfordeler i Randers KFUM, en af Randers FCs seks moderklubber.
fys@randersfc.dk

 

Holdleder Peer Kam
Peer Kam begyndte som holdleder i Randers FC i 2007/2008-sæsonen, og har rollen som "chefholdleder". I forbindelse med den daglige træning sørger Peer Kam i et tæt samarbejde med de øvrige holdledere for, at spillerne har deres træningstøj og andre fornødenheder klar til brug ved ankomst.

Holdleder Hans Kirkegaard
Hans Kirkegaard har sit daglige på selve træningsbanen og der funktioner, der er tilknyttet et træningspas - og der er mange! Desuden assisterer Hans Kirkegaard på kampdagene, både hjemme og ude, i det omfang, at det kan lade sig gøre.

  Holdleder Lars Pedersen
Lars Pedersen fik comeback som holdleder den 1. februar 2011 efter cirka fem års pause fra tjansen. Lars Pedersen har været med i lange perioder, først i moderklubberne Randers KFUM og Randers Freja, sidenhen i Randers FC, da klubben blev stiftet i 2003 - her var han holdleder frem til sommeren 2006. Lars Pedersen skal primært varetage udekampe og diverse ad hoc-opgaver.
  Materialemand Erik Jespersen
Erik Jespersen har været frivillig i Randers FC i næsten lige så lang tid som klubben har eksisteret. Randers FC var ikke mange dage gammel i 2003, før Erik Jespersen meldte sig under fanerne. I dag er Erik Jespersen materialemand med kontakt til H2O og andre leverandører af sportsudstyr. Han agerer tillige som chauffør, når spillere skal hentes eller bringes til lufthavne og lignende.

Læge Lars Enevoldsen
Lars Enevoldsen har været tilknyttet topfodbolden i Randers som læge siden 1980'erne, dog med et par indlagte pauser. Lars Enevoldsen er til daglig praktiserende læge i Randers, et job, som han har haft siden 1979. I 1960-1970'erne var Lars Enevoldsen en del af det såkaldte "guldalderhold" i Randers Frejas atletikafdeling.

 


Læge Peter Faunø
Peter Faunø har været tilknyttet Randers FC som læge siden 2003. Peter Faunø er til daglig ansat som overlæge ved Idrætsklinikken på Århus Sygehus med speciale i idræts- og knæskader. Peter Faunø har tidligere været læge for det danske landshold i svømning.


Randers FC
Søndag
28/07 2013 14:00

OB