Organisation   Aktionær   Strategi   Historie   Stillinger   Jobakademi   Samarbejde   Kontakt
 
JOBAKADEMI

Beskrivelse | Kontaktpersoner | Virksomhedspartnere

 

Randers FC Jobakademi har i samarbejde med Jobcenter Randers fået midler fra Arbejdsmarkedsstyrelsen til at iværksætte en indsats for ledige i alderen 18-30 år i Randers Kommune, i matchgruppe 2 og 3, som en såkaldt Anden Aktør.

De seneste års aktivering viser, at der er god grund til at være opmærksom på hvordan og i hvilket omfang, Anden Aktøenr benytter sig af virksomhedsrettet aktivering i forhold til forskellige grupper af ledige. I betragtning af de veldokumenterede effekter heraf vil Randers FC Jobakademi sikre et øget fokus på den virksomhedsrettede aktivering.

Virksomhedsaktivering har en positiv effekt for ikke-arbejdsmarkedsparate ledige. De seneste års aktivering har desværre vist, at redskabet slet ikke bruges i tilstrækkeligt omfang over for ikke-arbejdsmarkedsparate ledige. Aktiveringen har desværre også vist, at vejledning for personer med problemer ud over ledighed kun i begrænset grad retter sig mod virksomhedsaktivering, herunder løntilskud og virksomhedspraktik, selvom disse redskaber også har en positiv effekt for personer, der er længere væk fra arbejdsmarkedet.

Randers FC Jobakademi mener, at virksomhedsrettet aktivering som udgangspunkt skal overvejes hver gang, også når det drejer sig om ledige med problemer ud over ledighed.

Randers FC Jobakademi vil i projektet samarbejde med det store virksomhedsnetværk, som vi har etableret og i samarbejdet afstemme forventningerne mellem ledige borgere og virksomhederne i lokalområdet. Ligeledes sikrer Randers FC Jobakademi, at der er et forstærket fokus på, hvordan mentorordninger og virksomhedscentre kan benyttes som brugbare og proaktive værktøjer til en givende aktivering.

Virksomhedsrettet aktivering er et redskab, som i mange tilfælde hurtigt kan få ledige ind på arbejdsmarkedet. Det langsigtede perspektiv, i forhold til at opnå arbejdsmarkedstilknytning og selvforsørgelse, er dog fortsat lige vigtigt.

I det daglige arbejde vil Randers FC Jobakademi tilrettelægge indsatsen, så både virksomheder, Jobcenter og ikke mindst den ledige får maksimalt udbytte af indsatsen.

Randers FC Jobakademi tilbyder at etablere virksomhedspraktikker og virksomhedscentre med tilstrækkelige pladser, som kan opfylde behovet for den enkelte.

Randers FC Jobakademi vil i samarbejdet med virksomheder, ledige og Jobcenter Randers ligge stor vægt på at arbejde med virksomheders sociale ansvar (CSR) hos vore samarbejdspartnere. Således er vi klar til at varetage en anderledes og målrettet indsats for at sikre den rette indsats for den enkelte ledige og for Jobcenter Randers.

Såfremt du har spørgsmåleller ønsker yderligere informationer er du meget velkommen til at kontakte Randers FC Jobakademis to kontaktpersoner - vi ser frem til et godt samarbejde!



Randers FC
Søndag
28/07 2013 14:00

OB