FAQ – Billetter

Herunder kan du se de oftest stillede spørgsmål i forbindelse med køb af billet til BioNutria Park Randers

Selve billetten!

Din billet skal indeholde en tydelig stregkode nede i højre hjørne af billetten. Fremstår stregkoden ikke tydeligt, vil dette give problemer ved indgangsmøllerne, hvor stregkoden skal scannes.

Den mail du modtager er ikke en gyldig billet. Billetten skal udskrives via linket på din kvittering. Medbringes kun mail eller kvittering kan der ikke garanteres adgang til BioNutria Park Randers.

 

Billetterne kommer ikke frem i den mail jeg modtager i forbindelse med købet?

I den mail du modtager fra vores billetsystem finder du et link a la dette:
http://randers2.www2.dk/accept.php?order_id=2a0509201614730640062141314

Ved at klikke på dette link kommer du til din kvittering, hvor du kan genudskrive din billet. Du finder linket under sædeplaceringen.

 

Kan min billet scannes fra mobilen?

Vores indgangsmøller kan scanne stregkoder direkte fra mobilen. Der skal dog gøres opmærksom på, at du selv er ansvarlig for din mobiltelefon og for at stregkoden er tydelig nok til at kunne scannes.
Ønsker du assistance fra vores personale til at scanne din billet fra mobilen, så har Randers FC ingen forsikring der dækker eventuelle skader.

 

Hvornår åbner billetsalget på kampdage?

Billetsalget åbner, som udgangspunkt, 60 minutter før kampstart.

 

Handicap eller kørestolsbruger!

Billetpris for handicap eller kørestolsbruger er kr. 60,- for voksne inkl. ledsager samt kr. 20,- for børn inkl. ledsager. Billetten kan købes online eller ved billetsalget på kampdagen.
Der forefindes en kørestolsvenlig indgang ved Indgang C. Ved den øverste række stole på Sparekassen Kronjylland Nedre tribunen, er der lavet pladser, hvor en kørestol kan placeres.

 

Jeg kan ikke komme og ønsker refusion?

I henhold til vores handelsbetingelser, som accepteres ved køb, refunderer vi ikke køb af billetter og sæsonkort.

 

Udebanebilletter?

Udebanebilletter kan kun benyttes ved Indgang D. Det skal desuden gøres opmærksom på, at man fra Randers FC’s side følger modstanderens til hver tid given regler ang. udstedte karantæner samt krav om Away kort.