| Royalt besøg ved åbningen af Randers ElitesportsCollege | print side |
Når Randers ElitesportsCollege officielt åbner tirsdag den 16. marts bliver det i selskab med H.K.H. Kronprins Frederik, der har sagt ja tak til officielt at indvie den nye collegebygning. H.K.H. Kronprins Frederik kommer til Randers på tirsdag, hvor han skal se de fantastiske rammer, de unge eliteidræts-udøvere får i Randers. Det drejer sig både om de gode sportslige rammer og ikke mindst den tilhørende nye collegebygning, der rummer moderne lejligheder og en række faciliteter for de unge idrætsudøvere.
Randers ElitesportsCollege har en målsætning om at forene de tre liv: Uddannelse, Elitesport og Fritid, og rækkefølgen er ikke helt tilfældig. Herom siger collegeleder Christian Møller:
- Det er klart, at Kronprinsen først og fremmest kommer for at åbne vores nye collegebygning, men vi vil samtidig benytte lejligheden til at fortælle H.K.H. og de øvrige gæster om, hvordan vi tænker kom-binationen af uddannelse og elitesport. Et af de vigtigste fokusområder på Randers ElitesportsCollege er nemlig, at vi på trods af en top-seriøs tilgang til sporten forholder os mindst lige så seriøst til de un-ge menneskers fremtid uddannelsesmæssigt.
 Flot tager den sig ud, den nye college-bygning ved Vester Boulevard, lige overfor Essex Park Randers.
- Flere og flere af vores unge har en realistisk mulighed for at komme på eliteniveau med deres sport, men et flertal af eleverne kommer trods alt ikke til at leve af deres idræt. Det betyder dog ikke, at de har ”spildt” deres satsning på elitesport. Tværtimod. Udover at have haft fantastiske timer med deres sport, der har styrket dem både fysisk og psykisk, er de unge blevet trænet til en meget høj grad af mål-rettethed og motivation. Det er kvaliteter, som de unge i deres videregående uddannelser og fremtidige erhvervsliv kommer til at nyde godt af, siger Christian Møller.
De to skoler, der står bag Randers ElitesportsCollege, er Handelsgymnaiset Minerva og Randers Real-skole. H.K.H. Kronprins Frederik ankommer kl. 9.25 på parkeringspladsen foran Randershallen. Der er afspærret, så byens børn og borgere kan få et glimt af Kronprinsen.
/Ib Rasmussen
|