| Yura Movsisyan: Målene kommer forhåbentlig i næste kamp | print side |
Yura Movsisyan fik en flot debut for Randers FC i dagens kamp mod Esbjerg. Angriberen var konstant pågående og til stor irritation for hjemmeholdets forsvar. På positivsiden noterede man sig også Yura Movsisyans evne til at skabe chancerne, der bl.a. bød på et par gode skudforsøg, et hovedstød lige over mål, en underkendt scoring og et stolpeforsøg –det eneste der manglede ovenpå en imponerende førsteoptræden var det frelsende mål:
- Jeg synes, at vi leverer en godkendt indsats, og at vi fik en positv start på foråret. Desværre fik vi ikke det resultat, som vi havde fortjent.
- Holdet leverede en rigtig god indsats, især fordi vi tidligt mister to nøglefigurer i Nygaard og Berg, men både Kasper Lorentzen og Søren Jensen laver et par gode indhop.
 Udover Yura Movsisyan og Søren Jensen fik også Morten Karlsen (tv) og Anders Egholm (th) debut for Randers FC i kampen mod Esbjerg fB.
- For mit eget vedkommende var det dejligt at spille alle 90 minutter. Jeg mangler endnu lidt for at være i topform. Men jeg ser allerede nu frem til næste kamp, og inden da håber jeg at kunne blive lidt mere skarp i afslutningerne.
- Vi kan forhåbentlig bygge videre på en rigtig god præstation i dag. Og for mit eget vedkommende håber jeg, at målene kommer mod FC Nordsjælland på søndag, sagde debutanten efter 0-0 matchen mod Esbjerg.
/Ib Rasmussen
|