27.03.2024 10:46

Jysk Vin og Randers FC har endnu engang forlænget samarbejdet med yderligere to år, hvor Jysk Vin fortsat har rygeksponeringen på Randers FC's hjemmebanetrøjer.

Et samarbejde, som efterhånden har mange år på "ryggen" fortsætter, da Flemming Olsen fra Jysk Vin og Morten Hørby Andersen fra Randers FC har lavet en ny 2-årig aftale, som fortsat synliggøres ved at Jysk Vins logo på Randers FC's hjemmebanetrøjer. 

- Vi sætter stor pris på vores samarbejde med Jysk Vin, som har været en værdifuld partner for Randers FC i mange år, og vi er virkelig glade for, at det fortsætter. Udover at støtte klubben, er de jo også en rigtig god leverandør af lækre vine til vores mange kampe og arrangementer på Cepheus Park Randers, udtaler salgschef Morten Hørby Andersen.

Jysk Vin har igennem mange år været en stor og værdsat samarbejdspartner i Randers FC, og vi er stolte over at fortsætte det gode samarbejde. I den forbindelse var Morten forbi Østre Boulevard for at besøge Flemming Olsen, der udtaler.

- Det var helt oplagt for os igen at forlænge vores aftale, da vi er meget tilfredse med den store synlighed vi får på spillernes trøjer. Desuden støtter vi selvfølgelig op om Randers FC, som vi igennem mange år har haft et stærkt og tæt samarbejde med. De repræsenterer byen, og det vil vi gerne fortsætte med at bidrage til, udtaler direktør og partner i Jysk Vin, Flemming Olsen.

Aftalen træder i kraft pr. 1. juli, og vi glæder os til at præsentere den nye hjemmebanetrøje i samarbejde med Jysk Vin.